Læs mere Noget om lys Lyskildeoversigt www.louispoulsen.com
Bevar fatningen – brug pæren.
Frem til 2012 udfases glødelampen og allerede i september 2009 mærkes de første resultater af denne beslutning.

Vi skal sige goddag til nye betegnelser for lyskilder som glødehalogen, energisparepære og LED. Alle lyskilder med det ene fælles mål – at spare på energien.

Nu er det ikke nyt for Louis Poulsen at arbejde med forskellige typer lyskilder. Vi har i årevis arbejdet med energibesparende lyskilder.

Helt tilbage i starten af 1900 tallet var det faktisk glødelampen der blev starten til Louis Poulsens belysningsfabrikation, idet grundlaget for PH’s forskning og design af lamper tog sin begyndelse for netop at gøre glødelampen ”menneskelig”.'

Siden da har Louis Poulsen arbejdet ud fra en belysningsfilosofi der i bund og grund tager udgangspunkt i at designe og producere lamper, hvor lyskildens gode egenskaber bliver bibeholdt, og generende effekter bliver elimineret.

Derfor er en lampe fra Louis Poulsen ikke blot en skærm og en fatning.

På nogle punkter er de nye lyskilder ikke så gode som glødelampen. Der kan f.eks. være stor forskel på farvegengivende egenskaber, tændingstid, dæmpningsmuligheder m.v.

Til gengæld er de alle mere energibesparende, og det er endnu mere vigtigt nu end nogensinde.



Louis Poulsen tester og afprøver hele tiden en bred vifte af lyskilder i vores lamper. Nogle er bedre egnet end andre. Og det er meget vigtigt at påpege, at der er stor forskel på lyskildernes kvalitet.

Energisparepæren har nogle størrelser der kan gøre det vanskeligt at få dem indpasset i ældre PH lamper. Henvend dig til Louis Poulsens showroom, og vi kan fortælle dig, hvordan det løses.

Farvegengivelse nævnes også som et svagt punkt ved energisparepærerne. Find et billede, der indeholder mange nuancer af farverne gul, blå, rød og grøn. Betragt dem under glødelampen, og derefter under energisparepæren. Vælg den energisparepære, du synes gengiver billedet bedst. Smag og behag er jo forskellig.

Vores bedste råd omkring energibesparelse er dog: Sluk for lyset, når du ikke er i rummet. Du vil blive forbavset over, hvor meget du sparer på el-regningen, også når du bruger energisparepærer. Vælg en god kvalitet, når du køber energisparepærer, så sikrer du dig en optimal lysoplevelse og så lang levetid som muligt.

Du skal også være opmærksom på, at energisparepærer ikke kan dæmpes. Du kan købe specielle energisparepærer, der er dæmpbare, men langt de fleste energisparepærer, der i handelen, kan ikke dæmpes, og har du et dæmpningssystem indbygget i dit hus, eller en lampe forsynet med lysdæmper, så vil du opleve, at lyskilden ikke virker.


Copyright © 2009 Louis Poulsen Lighting. All rights reserved.